Fucking feminisme.

Og forbandede danske jantelov. Ja, janteloven er i sandhed et dansk fænomen, og alle synes den er dum, fordi det skal man, men de færeste ved tilsyneladende hvad jantelov egentlig er.

Men tilbage til feminisme. Feminisme er en ny tankegang, som fortsætter sin hjernevask af særligt den kvindelige del af befolkningen til at føre korstog for den forbandede puritanisme. Feminismen skal dø. Og det siger jeg, fordi jeg er en ulækker mandschauvinist.
Nej. Jeg vil ligestilling, og det har jeg en meget bedre grund til, end feministerne og de nye korrekte bløde mænd, som kvinderne godt kan lide, selvom de færreste kunne finde på at gifte sig med en. Jeg er nemlig pantheistisk solipsist, som jeg egentlig selv finder som den allerbedste undskyldning for oprigtigt at ville alle det bedste. I modsætning feminisme og dennes modpart ønsker jeg ligestilling på en sådan måde, at vi kan få lov at vise hvor ens piger og drenge egentlig er oven i hovedet, og forkaste nogle af alle de vrangforestillinger af mandlige og kvindelige værdier.

Af en eller anden grund synes folk jo tilsyneladende, at feminisme er det samme som ligestilling, på trods af den indlysende navngivning, og således er det åbenbart meget forkert at være  mandschauvinist, og til gengæld skide stærkt at være feminist. Man har seriøst et problem, hvis man kan have medfølelse for den polære filmverdens mandschauvinist.

Og det er filmverdenen jeg gerne vil ind i, for det er den der er problemet. Jeg ser stereotyperne hele tiden, og man skal altid være så politisk korrekt.
Fight Club er en enormt god film synes jeg. Og jeg har lige afleveret en analyse til min engelsklærer for en uge eller to siden, hvor jeg pointerer filmens bevidste mangel på kvindelige roller, og skamroser Brad Pitts evne til at spille utopian dick, som jo helt bestemt er noget, vi alle vil af med, fordi vi er så politisk korrekte.
Og Fight Club er stadigvæk en rigtig god film, selvom den oser af feministisk retorik. Og jeg er helt enig med filmens budskab på kønsopdeling.

Men der er mange ligestillingsfolk, som går under feminismens bannere, og de skyder sig selv i foden, ligesom Kurt Westergaard i kampen om ytringsfrihed, for de feministiske ligestillingsfolk - de indser ikke, at puritanismen æder dem indefra.

Nu kan vi så have politisk korrekte film, der kritiserer alskens overdrevet maskulinitet, mens de kan skabe nye stereotyper af kvinder som ofre for de onde mandschauvinistiske machomænds beskidte sind, mens teenage-piger sidder og beundrerden lækre maskuline hovedrolle.
Og når det ikke er det, da kan vi i stedet sidde og observere lesbiske kvinder være kællinger kl 1 om natten, og det gør det da også rigtig meget bedre.
Er det ligestilling, når det primært er mændene der gør alting forkert? Så sæt dog nogle flere kvinder ind i den undertrykkende og politisk ukorrekte rolle, så vi kan veje vægtskålene op.
Den dag, hvor der er lige så mange kvinder, der får en så vigtig rolle i en film, at være dem, der skal gennemgå en personlig udvikling for at gøre verden et bedre sted for deres stakkels mandlige modparter, da tror jeg på at ligestillingen har en reel chance.
Og så er jeg i øvrigt pisse træt af at høre, hvilke problemer kvinder havde med undertrykkelse for 120 år siden i dansk, for det er da under ingen omstændigheder brugbart for den kollektive ligestillings momentum.

For vores verden er trodsalt styret af religion. Altså den religion, hvor TV er gud, og alvidende i hvordan den virkelige verden fungerer. Og derfor skal vi også af igen med den puritanisme, for den er et gammelt konservativt værktøj, og gør kun livet mere kedeligt og mennesker mere overfladiske.