Aiyaaa!
Jeg når lige at skrive et blogindlæg i løbet af Marts, men det er blevet over en måned siden mit sidste indlæg. Æv.
På studietur med de evigt fordrukne kammerater, og så pigerne og alt deres PMS og hvad ved jeg.
Den sidste uge har jeg været i Firenze og er blevet rigtig udkørt. Firenze er en spændene by med en kirke på hvert gadehjørne og massere af oliven og pizza, men den larmer meget og er fyldt med dårlig luft pga. gamle biler og et overtal af scootere. Jeg har haft en rigtig fed uge med massere af fodvabler, is, pizza, lasagna, spaghetti og endda lidt solskin.
Firenze har den særlige egenskab i forhold til Danmark, at det er lidt dyrt at spise ude (ikke fordi det ikke koster det hvide ud af øjnene herhjemme, men når man nu ikke har en køkken at lave mad i, bliver det nu en dyr affaire). I øvrigt er det rasende dyrt at komme ind og se attraktionerne i Firenze. Det værste eksempel er Det Skæve Tårn i Pisa, hvor det koster 15€, selvom der ikke er andet end udsigten at se. Til gengæld kan man, hvis man kommer til Pisatårnets plads se, at også Kirken, tårnet tilhører og selv skyerne på himlen er skæv. Tjah. Egentlig også buschaufføren, hvis det skal være rigtigt, men det er vel alle Italienere i et køretøj.
Til gengæld er det enormt billigt at drikke og feste i byen, så jeg har for en gangs skyld også prøvet at have tømmermænd. Det tilmed med en busstur på 5 timer dagen efter i en bus som slingrede hele vejen og lød som var den ved at falde itu, så køresyge har jeg også prøvet på samme tid, dog hvor en venligst doneret køresygepille hjalp mig til at holde den smule kaffe jeg fik om morgenen inde. (Hvem ved, måske havde jeg det bare dårligt, fordi jeg drak op mod en liter af stadset... Jeg fatter ikke, hvordan jeg kunne).
Det har vel ikke været verdens bedste tur, skyldet det skimmelbefængte hotel, hvor værelsestemperaturen om natten vel nåede ned i nærheden af nulpunktet, hvor vandet var koldt, og hvor rengøringsdamerne hellere ville side ude på gangen og ryge, end gøre rent under sengene en gang imellem.
Til gengæld havde vi en lang og hyggelig tur herned og tilbage. Det hele startede kl. 01.00 om natten, hvor folk lige så stille begyndte at samles på Slagelse togstation for at tage et tog ca. 01.35 eller noget i den stil. Ude i Kastrup sad jeg og kværnede Haruki Murakamis "Efter Midnat" - selvfølgelig oversat til Dansk, kan man beklage. Dette stod på indtil vi skulle tjekke ind og kunne vel tage flyet kl. 7-8 stks. - You get the idea. Fra Milano skulle vi dernæst køre omkring 5 timer i bus til Firenze, så der var rigeligt med til tid at hyggesnakke, hvis man altså kunne holde sig vågen.
Jeg klarede den da lige. Nu var jeg jo trods alt taget afsted på en mave fyldt med hjemmelavet Temaki Sushi.
Det er som om, at rejsen til destinationen er den bedste del af hele turen? Jeg må være et meget fremadrettet menneske, men nu var det jo netop også noget i stil med dette:
Eller også er jeg bare vild med togstationer og lufthavne. Det kunne være, at jeg skulle søge job sådan et sted, hvis alt andet skulle gå galt. Det er jo sådan set enormt hyggeligt på sådanne steder med den konstante summen af menneskestemmer og larmen fra små køretøjer og andre maskiner, der giver genklang i store haller
Fandens også, at jeg skal have sådan en lang uddannelse i noget, der ikke tyder mod steder, hvor folk rejser igennem tit.
Alt i alt var det vel bedre end det daglige trummerum, selvom jeg frygter meget for mine karakterer. Men i forhold til prisen på turen, så synes jeg godt, jeg kunne have sparet den.
Nuvel. Måske savner jeg ikke Italien, men jeg har vel altid de gode minder med mig. Og så fik jeg jo smagt på pizza og "rhaumph" olivenolie.
Tag så den italienere! Searider does not afraid (selvom det var en ok stor kirke). ^^
Subscribe