Det er med stor tilfredshed, at jeg kan melde, at jeg har set et nyt afsnit af suzumiya haruhi, som muligvis er første afsnit af hvad jeg forstår som sæson 2.
Om det så også er det, forbliver et spørgsmål jeg ikke med sikkerhed kan svare på endnu, men indikationer peger da imod det.
Man kan sige så meget som: At internettet er temmelig forvirret, og at det er de færreste, der har lagt rigtigt mærke til det endnu. (Jeg kender et par blogs, som vil råbe op i det samme nyheden når til dem, som åbenbart ikke har fået fat i det endnu).
Jeg kender allerede synderen. Det er helt sikkert holdet bag serien, som er lige så vilde efter at forvirre os.
Men grunden til, at jeg siger indikationer peger imod det følger:
For en række måneder siden kunne man pludselig finde på internettet, materiale fra overvågningskameraer, der dokumenterer to menneskers indbrud og mærkelige gøremål på en skole midt om natten. - Selvfølgelig fiktivt, men inspillet af virkelige personer (i modsætningen til tv-serien, som er anime og derfor selvfølgelig med tegnede skuespillere).
Rygterne stod på, at dette lange og kedelige stykke film, hvor man skulle anstrenge sig for at se, hvad der foregik - og i øvrigt fik at se en massse klip fra overvågningskameraer fra steder hvor disse personer slet ikke kom forbi, at stykket skulle være en teaser/promotion/forvarsling om sæson 2.
Om ikke andet, så er der i hvert fald et nyt afsnit at finde. Jeg glæder mig rigtig meget til at se flere, hvis det rent faktisk er sæson 2, der er i gang. I øvrigt vil man opdage, når man har set afsnittet, at der er en reference fra en række hændelser på internettet for lang tid siden, som beskrives på ANN.
Kan tilmed sige, at det er en spændene udvikling historien har gang i, og jeg vil mene at dette afsnit bestemt gør en noget klogere på verdenen (og som vi alle ved: For hvert svar du får, kan du stille mindst to nye spørgsmål), så sørg nu lige for, at du også har lyst til at se resten hvis det kommer. For mit vedkommende bliver det i alt fald meget svært at lade være.
Om ikke andet: Denne episode blev sendt d. 21 (2 dage siden), så vidt jeg ved. Det bliver sikkert nemmere at finde ud af egentlige ting, når folk begynder at skrive mere om det, bedre søgeresultater kommer frem i google, og wikipedia får opdateret siden om suzumiya haruhi. I alt fald ved jeg, at afsnittet hedder "Bamboo Leaf Rhapsody". (Det gælder vist også for de oversatte versioner af de light novels, tv serien er baseret på.